Om Bamsebo
Book din camping oplevelse nu
Om Bamsebo
Bamsebo Camping er en rolig familie-campingplads med idyllisk beliggenhed lige ned til Gudenåen mellem Silkeborg og Randers.
Campingpladsen åbnede officielt i 1961 – dengang under navnet Gudenådalens Camping. Henry Brink som købte gården og markerne købte den af en familie, hvor manden og konen blev kaldt Bamsefar og Bamsemor i lokalsamfundet, og da Henry Brink åbnede campingpladsen gav han den øgenavnet ”Bamsebo”.
Moderne campingplads ved Gudenåen
Campingpladsen er løbende blevet udvidet og moderniseret af skiftende ejere, og i 2005 skiftede campingpladsen officielt navn til Bamsebo Camping.
Året efter overtog de nuværende ejere Iben og Steen Pedersen Bamsebo Camping. Campingpladsen er siden da blevet løbende renoveret, så den i dag tilbyder en bred vifte af overnatningsmuligheder og aktiviteter.
Her er både almindelige campingpladser, telte, hytter og glamping samt hyggelige opholdssteder langs Gudenåen, fiskeri, swimmingpool, bordtennis, beachvolley, petanque, fodbold og campingpladsens store legeplads.
Bamsebo Camping har mange års erfaring med kanoudlejning og står derfor altid til rådighed med råd og vejledning til både sejlads og ruter på Gudenåen. Bamsebo Camping er med andre ord det oplagte valg til en aktiv familieferie.
Bamsebos historie
Bamsebos begyndelsen, 1961 - 1985
Gudenådalens Camping åbnede officielt i 1961, men der blev vist drevet teltplads et par år inden tilladelsen kom.
Før der kom en campingplads, blev der drevet landbrug på arealet.
Op gennem 70’erne henvendte pladsen sig mest til fastlæggere, da der ikke var nogen særlige aktiviteter for børn.
Henry Brink som købte gården og markerne købte den af en familie, hvor manden og konen blev kaldt Bamsefar og Bamsemor i lokalsamfundet.
Da Henry startede campingpladsen gav han den øgenavnet Bamsebo og heraf kommer navnet “Bamsebo”.
Bamsebos udvikling, 1985-2006
I 1985 skiftede pladsen ejer, hvorefter der blev bygget minimarkeds- og receptionsbygning, samt gravet ud til swimmingpool, som senere er blevet udvidet. Der blev bygget hytter, i gennemsnit én om året, og der blev lavet en stor pavillon.
Senere blev der bygget en stor gedefold ved siden af legepladsen. Dette til stor glæde for børnene, som kan fodre gederne med brød.
Fra sæsonen 1999 blev pladsen overtaget af Keld og Inge Lise Winkler som drev den frem til sæsonen 2006.
I 2004 udvidede og renoverede de legepladsen, og den gamle toilet bygning blev totalt renoveret.
I 2005 blev der opført 2 luksushytter med bad og toilet.
Navnet på pladsen blev ændret fra Gudenådalens Camping “Bamsebo” til BAMSEBO CAMPING v. GUDENÅEN.
Nutidens Bamsebo, 2006 - Nu
I 2006 skiftede pladsen ejere, til de nuværende ejere Iben og Steen Pedersen.
Campingpladsen er løbende blevet renoveret og iskiosken er blevet udvidet.
Bamsebo Camping er den dag idag, en populær familie campingplads. Der er mulighed for at leje en fastlægger plads, camperer, leje hytter, tage på kanoture, tage på luksus kanoture (glamping) og fiske i Gudenåen.
Man er også velkommen til at komme forbi, og prøve de populære Bamsebo isvafler, eller tage et slag minigolf.